Fingerhaps med salat.

En æbleskive pande er ikke bare en køkkenting man bruger i julen til at lave æbleskiver i.


Brug den også til madlavningen i dagligdagen. Opskriften her rækker til ca. 9 fingerhaps.

Du skal bruge:
2 æg.
1,5 dl. Skumme/minimælk.
1 tsk. salt, ½ tsk. peper, ½ tsk. paprika.
Rør dette godt sammen.

Du skal til fyldet bruge:
1 tomat skåret i tynde skiver som igen deles i 4 stykker.
3 spsk. Skinkestrimler.
3 spsk. revet ost (Cheasy mozzarella 13%)

Ta’ en æbleskivepande. Smør den med lidt olie mens den bliver varm.


Ta’ et stykke tomat, lidt skinkestrimler og lidt revet ost. Kom dette i hvert hul.


Hæld derefter blandingen af æg, mælk og krydderier i så det når helt op til kanten.


Vend det rundt som du ville gøre hvis du lavede alm. Æbleskiver. (men brug 2 spiseskeer til at vende med)
Når det er blevet en nogenlunde fast masse tages de forsigtigt op og lægges i et fad og bages færdig i ovnen ved 180 g. (varmluft) i ca. 25-30 min.


Jeg lavede 4 versioner af fingerhaps, Den ene version er overstående opskrift...........Nr. 2 blev tilsat 1 tsk. Ras El Hanout krydderi (marokkansk krydderi)


Nr. 3 blev tilsat 2 tsk. oregano (tørt) og lidt frisk dild


Nr. 4 blev tilsat 2 tsk. finhakket chili og lidt frisk dild. 

 

 

Men find din egen favorit og smag.