Blomkålsdeller med råstegte gulerod sticks og peberrodssovs

Blomkålsdellerne består af et lille blomkålshoved, to gulerødder, et løg, der alle er kørt gennem foodprocessoren. Tilsæt to æg samt lidt salt og peber efter egen smag.
Form dem til ”deller” og giv dem lidt stegeflade på hver side 3-4 min.
Derefter lægges de i et ovnfast og bages færdig ca. 30-35 min. I ovnen / 180 gr. Varmluft.

Gulerødderne er skåret i små sticks og stegt i lidt rapsolie på panden. Lad dem hygger sig på panden under lavt blus i en halv times tid med låg på. Vend dem et par gange.

Peberrodssovsen består af OMA 4% madlavningsfløde og revet peberrod efter egen smag, krydret med lidt salt og peber. Lad sovsen stå og hygge sig lidt til den har tilpas ”sovsetykkelse”

En anden version med peberrodssovs med gulerod

Rodfrugt ”deller” med indisk blomkål

 

Rodfrugt "deller"

Du skal bruge 500 g. kogte rodfrugter ( jeg brugte pastinak, gulerod, kartofler og rødbedde, men al rodfrugt kan bruges)
1⁄2 revet løg, 1 1⁄2 dl havregryn, 1 æg, 2 spsk. Rugmel, 2 tsk. Salt, 1 tsk. Peber.

Mos eller blend de kogte rodfrugter godt. Kom de øvrige ingredienser i og rør det godt sammen.

Det er en god ide at sætte det på køl herefter og lade farsen "sætte sig", så havregrynene får suget noget af den væske, der er i farsen.

Form dem til ”deller” og steg dem på panden ca. 7-8 min. På hver side.

 

Indisk blomkål

Skær et blomkål i små buketer på ca. 3-4 cm

Bland 1 tsk. Stødt koriander, 1 tsk. spidskommen, 1 tsk. karry og 1 tsk. gurkemeje i en skål og bland blomkålsbuketerne rundt i blandingen.
Fordel blomkålsbuketerne på et stykke bagepapir på en bageplade og bag det i ca. 15-20 min.