Prossekage er en gammel fynsk specialitet som indeholder

1 liter mælk, ½ kg. Havregryn, 3 æg, 125 g. sukker, 1 tsk. kanel, 1 tsk. kardemomme,

2 dl. Rosiner, revet citronskal, og citronsaft.

 

Jeg har prøvet at lave min fedtfattige fortolkning af denne kage.

 

Jeg varmede 1 liter minimælk (ikke til kogepunktet, bare godt varm)

I en passende stor skål hældte jeg ½ kg havregryn i (jeg brugte finvalsede)

Den varme mælk kom henover, og rørt godt sammen.

Jeg gjorde dette aftenen før.

 

Da det var kølet af satte jeg det i køleskabet (mindst 6 timer)

 

Er massen lidt for fast når du tager det ud af køleskabet kan du tilsætte lidt mælk eller vand.

 

Efter de 6 timer (mindst) tilsatte jeg 3 æg og 10 g. stevia. (naturens sukker fra steviaplanten)

Da dette var rørt godt sammen tilsatte jeg 1 tsk. kanel, 1 tsk. kardamomme 5 tsk. citronsaft,

1 dl. rosiner og 1 dl. små æbletern.

 

Hæld massen i en passene kageform og bag den i et vandbad i ca. 2 timer ved 180 gr.

(alm. Under/over varme..ikke varmluft)

 

Efter de 2 timer tog jeg kagen ud af ovnen. Vendte den på hovedet og bagte den yderligere.

i ½ time (uden vandbad)…………Så er der prossekage.

I gamle dage skar man kagen i skiver og ristede dem i let brunet smør på en stegepande.

Og serverede den lun med æblemos, kanelsukker, sirup eller flydende honning.

 

Men det vil jeg være op til dig hvordan du har lyst til at nyde prossekagen.

 

Jeg synes godt at den kan stå alene til en kop kaffe.

 

 

Dog vil jeg næste gang den skal laves tilsætte lidt mere kanel og kardemomme.

Det kan den godt tåle, men prøv dig frem med dine egne ”smagsløg”