Bivirkninger

 

Jeg har tidligere skrevet at efter de første 8 kemobehandlingere at jeg måtte skifte til noget andet kemomedicin da kræften/metastaserne på leveren var blevet immun over for det.

Bivirkningerne ved den første kemomedicin var at huden blev tør og skaldede.

Udslæt var der også en del af på kroppen og jeg fik en del forskellige cremer/salver som jeg skulle smøre mig med.

Det er gudskelov overstået nu og huden ser normal ud.

 

Der er også bivirkninger ved den kemobehandling jeg får nu.

Den første uges tid efter behandlingen kan jeg ikke røre ved noget koldt fra køleskab/fryser uden at føle udbehag/stikken i hænderne så det er på med hansker/grydelapper hvis jeg skal røre ved det.

Det må heller ikke være for koldt det jeg indtager da det kan give udbehag og fornemmelse af indsnerpning i halsen. Så det skal stå lidt og nærme sig stuetemperatur før det spises/drikkes.

Det var lidt træls i sommers hvor temperaturen var 28-30 grader og jeg ikke kunne køle mig af med en is fra fryseren.

Som ikke det var nok så bøvler jeg lidt med næseblod da slimhinder/blodkar i næsen er blevet noget tyndere.

Det er de antistoffer der en i kemomedicinen der gør det.

Men som med så meget andet medicin så er der bivirkninger.

Det kan jo så ikke være anderledes og jeg lever da også med det.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mandag d. 15 sep.

 

Dagens gøremål:

1 stk. blodprøve/ 1 glas kl 12,01.

Normalt skal jeg have taget 10 glas ved de "normale"

blodprøver.

De 6 glas er i forhold til kemobehandlingen.

De 4 andre er lidt større og de er i forhold til et projekt jeg er med i.

Den ene blodprøve i dag er fordi jeg på onsdag skal til røngten/scanning. Det er for at se min nyrefuntion.

Den skal fungere for at jeg kan få taget scanning.

Der er den normale scanning for at se om metastaserne på leveren er på retur eller de er gået i ro og naturligvis om det har bredt sig til andre steder på kroppen. Men det er ikke noget der tyder på indtil videre.

Så er der en scanning mere i forhold til den PAC der er indopereret under højre skuldre.

Sygeplejerskene har haft lidt bøvl med at få tilbageløb når de starter med at skylle med saltvand.

De skal kunne trække sprøjten tilbage med lidt blod for at se om der er hul igennem. Skal jo være sikker på at kemomedicinen "lander" det rigtige sted.

Dog kan PAC'en godkendes af en læge uden tilbageløb.

Han kan så se på scanningen om PAC'en ligger rigtigt.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Onsdag d. 16 sep.

 

Så kom dagen hvor den står på røngten/scanning

Kl. 12.00 befandt jeg mig på onkologisk afd. på Vejle Sygehus hvor jeg lige skulle have en "gribber" (den berømte forvokset tegnestift) monteret i PAC'en.

Gribberen skal bruges til at sprøjte lidt konstrastvæske ind.

Den skal bruges til røngten hvor en læge skal se om PAC'en ligger rigtigt og derefter godkendes til at pumpe kemomedicin ind ved behandlingerne.

Det skyldes jo som før skrevet at sygeplejerskene ikke kunne få tilbageløb.

12.30 var jeg på 2 sal i røngtenafd.

Den blev godkendt og de næste 2 måneder må den så bruges uden at der er tilbageløb.

----------------------------------------

Efterfølgene blev jeg sendt ned i kælderne hvor MRscannerne står.

Der var så en halv times ventetid da jeg først havde tid kl. 13.30

Denne scanning var så for at scanne leveren og se om metastaserne er ved at gå i sig selv eller i bero. 

(Billedet er ikke min lever men det viser hvordan metastaser ser ud)

---------------------------------------------------------------------------------------

Tjaa..........der jo både opture og nedture når man står midt i en kritisk sygdom.

 

Mit hoved kan godt nogle dage være fyldt med tanker/følelser om hvad der sker på den anden side af denne sygdom.

Jeg har tidligere skrevet at der er 3 muligheder.

Kommer jeg helt tilbage til et job på fuld tid.

Bliver jeg flexjobber med 3-4 timer om dagen.

Bliver jeg førtidspensionist.

 

 

Skal vi være helt ærlig så er der jo (desværre) en mulighed mere.

 

 

 

 

Den er svær. I værste fald kunne jeg jo ende som aske i en urne sådan ca. 50 cm. under jorden.

 

Vi alle skal jo herfra på et tidspunkt men vil da gerne lige have 15-20 år endnu.

Men det er jo ham deroppe der bestemmer det.

Jeg er ikke bange for at dø. Heller ikke ærgelig.

Men jeg er ærgelig over at mine børn, børnebørn og kæreste skulle miste deres far, morfar og kæreste.

 

Men jeg holder fanen høj og kæmper videre. 

Nogle dage er bedre end andre.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Onsdag d. 23 sep.

"Dommedag"

Den sædvanlige dag med blodprøver, lægebesøg og så kemobehandling.

Og alligevel ikke det samme. Denne gang med billeder fra scanningen.

Vi havde jo dagen før været inde på min jornal på sygehuset og læse om hvad lægen havde skrevet ind.

Vi kunne så læse at  metastaserne havde vokset lidt på leveren. Den ene mere end den anden så begge typer kemobehandlinger har ikke virket.

Og ganske rigtigt som lægen sagde at her på Vejle Sygehus havde de ikke flere "skud" i bøssen.

Men på OUH/Odense sygehus køre de et experimental forsøg.

Jeg fik ikke helt fat i detaljerne i det, men jeg har jo ikke noget at miste ved det så jeg sagde naturligvis ja til dette.

Så jeg blev delvis afsluttet på Vejle Sygehus.

Denne dag fik jeg så ikke kemobehandling.

Nu venter jeg kun på at blive indkaldt. Nok først en samtale. 

 

Det er jo som at starte på dag 0 igen.

Men..men.....stor ros til Vejle Sygehus/Onkologisk afd.

De gjorde det godt. Det er jo ikke deres skyld at det ikke virker på mig