Laks med tomat og spinatsovs

-------------------------------------------------------------------------------------------

Denne opskrift er til 2 personer

Du skal bruge

----------------------------

2 stk. laksefiletter

1 løg.........2-3 fed hvidløg (alt efter smag og behag)

2,5 dl. madlavningsfløde

En god sjat hvidvinseddike (alt efter smag og behag)

50-60 g. spinat..........150 g. cherrytomater

Salt/peber

Denne opskrift er med pasta som tilbehør

Du kan naturligvis vælge dit eget favorittilbehør

Her er brugt ca 200 g. pasta

-------------------------------------------------------------------------------------------

 

Løg og hvidløg hakkes fint. 

Cherrytomaterne halveres.

Spinaten skylles og hakkes groft.

Laksefileterne steges på skindsiden i lidt olie eller smør i ca. 3 min. og vendes derefter. Steges videre i 3-4 min. alt efter hvor store stykkerne er.

Når de er stegt færdigt tages de af panden (her er der brugt en wokgryde) og lægges over på en tallerken.

 

Du kommer så løg og hvidløg over på den varme pande/wokgryde.

Tilsæt eventuelt lidt mere olie/smør.

Der røres godt rundt og de halve cherrytomater tilsættes til de er blevet lidt bløde.

Tilsæt hvidvinseddike og lad det stege i ca. 1 min.

Tilsæt så madlavningsfløde og spinat. Rør godt rundt i det.

Smag til med salt og peber.

Læg derefter laksefileterne ned i gryden/wokgryden og lad det simre 5-6 min. under låg.

Her serveret med pasta.

Laks med tomat og spinatsovs

 

 

Velbekomme