2020 er ikke bare coronavirus for mig med håndsprit, mundbind, afstand m.m.                       

 

Men også sygdom der skulle takles oveni.

Manden med leen

 

2020 året jeg aldrig glemmer

 

Tanker og følelser midt i en krise

 

Historien om et kræftforløb midt i en coronatid

 

Denne historie kunne have mange titler

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Men hvordan startede det hele.

 

Tjaa... hele januar rendte jeg jeg på toilettet med pendulfart, både når jeg havde fri og på job.

(I denne tid røg aktierne op på toiletpapir ved fabrikanterne)

Jeg havde gudskelov en forstående arbejdsgiver.

Måske jeg lige skulle få en tid ved lægen. Vi var enige om at det godt kunne være irriteret tyktarm.

Der var intet der bar mistanken over på kræft.

 

Jeg blev dog henvist til en kikkertundersøgelse.

I mellemtiden mens jeg ventede på denne undersøgelse, måtte jeg den 12 februar sygemeldes da trætheden hele tiden kom over mig. Det her var ikke rigtigt.

Kikkertundersøgelsen :  Ca. 80 cm tynd slange med diverse udstyr, kikkert m.m. op i r....

Sgu' noget ubehageligt men jeg overlevede da.

Da undersøgelsen var færdig gik jeg ud i venteværelset og tog et glas vand for at sunde mig lidt.

Blev kaldt ind til lægen. Det blev ikke pakket ind.

Det er ikke godt blev der sagt hen over skrivebordet.

Følte manden med leen åndede mig i nakken. Mærkede 2 forsigtige prik på skulderen.

Han viskede i mit højre øre......"he....he.....vi ses".

Og ja lægen havde fundet 2 knuder "der nede"

Få dage efter befandt jeg mig på Vejle Sygehus på røgntenafdelingen hvor jeg blev scannet bogstaveligt i hoved og r..  MR, CT og en lille fiks scanner der lige tager billeder oppe i ...ja gæt selv.

 

Nogle dage efter sad jeg på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus (kræftafdelingen).

Sammen med lægen kiggede vi på røgntenbillederne. Diagnosen var klar....tarmkræft.

En sværm af metastaser var plastret til på leveren.

Igen mærkede jeg de 2 berømte prik på skulderen og en visken i øret...he...he..kommer du.

Nej fandme nej her skal kampen tages op.

Man kan jo vælge at sætte sig over i et hjørne og have ondt af sig selv, springe ud foran et tog i overført betydning eller tage kampen op som jeg jo valgte.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dagen efter kl 8 lå jeg på operationsbordet hvor jeg skulle have indopereret en PAC (port a cat)

En PAC er en membran med en tynd slange der opereres ind under huden.

Slangen føres så ind i en vene hen til hjerte hvor kemomedicinen så pumpes derhen og så rundt i kroppen.

------------------------------------------------------------------------------------

Nå.... men jeg skulle så have 12 kemobehandlinger. En behandling hver anden uge.

Efter nr. 8 behandling var kroppen blevet immun overfor kemoen så der skulle findes på en anden kemorecept.

det skal så siges at midt i det hele kunne lægerne se på blodprøverne at jeg havde fået et tårnhøjt infektionstal i kroppen. Det var oppe på 180 og det er meget højt.

Jeg blev indlagt 2 dage hvor jeg 3 gange om dagen skulle have flydende medicin i drop for at slå infektionen ned. den kom lidt ned men ikke nok. så jeg blev sendt hjem med tabletter der skulle få nedsat infektionen.

Efter en uge var der ikke sket noget. Den kom ikke ned på mere end 100 i infektionstal, så jeg blev indlagt igen. Denne gang i 6 dage.

Det er så et krav at man skal testes for corona for hver anden påbegyndt indlæggelsesdag.

1 stk . 15 cm. podepen ned gennem højre næsebor og lige ned til svælget.

Arhh. ikke lige min kop te, men et krav. Sådan var det.

Måtte også da lige i isolation en gang med mistanke om corona.

En tur til Kolding i isolation. Der blev ringet efter en liggende transport.

 

 

Men så kommer der en flextaxi. Sygeplejersken kigger lidt. Chaufføren trækker på skulderen. Han gør bare hvad han får besked på.

Nå...men der er ikke tid til at lave det om. Jeg står der med mundbind og er klar.

Føler sgu' at manden med leen forfølger mig hele tiden.

Vi ankommer til Kolding Sygehus. Kommer ind i receptionen. sygeplejersken kigger også lidt.

Chaufføren trækker igen på skulderen. Jeg får besked om at gå udenfor og vente på en portør.

Portøren henter mig. Vi går ned af de lange gange og jeg bliver ført ind på et værelse hvor der bare står en seng og et lille rullebord.

Alt på væggene er taget ud af værelset.

Så er jeg i isolation.

Der går 10 min. så kommer der en sygeplejerske ind, iført det helt store udstyr.

Jeg skal lige have en tynd slange ned gennem det højre næsebor og så skal der suges lidt "sovs" op til at teste på.

Og slangen skulle helt ned i svælget !!

Sgu' lidt udbehageligt.

Venter 1,5 time så kommer svaret. Denne gang har hun smidt det store udstyr da jeg ikke er testet positiv.

 

 

Så tilbage til Vejle Sygehus med flextaxi.

 

Det var på det tidspunkt hvor mit infektionstal var højt så jeg skulle jo så indlægges og have medicin i drop.

Efter de første kemobehandlinger bøvlede jeg en del med forstoppelse. 

Så nu ved jeg hvordan det er når en kvinde skal føde.

Når...men spøg til side....Det er jo alvor.....

Men nu er jeg startet på en ny kemobehandling/ny kemomedicin.

Har nu overstået de 2 første og d. 25/8 er det så først lægesamtale med efterfølgende kemobehandling.

Det skal så siges at ved lægesamtalen sidst var mit infektionstal nede på ca. 50.

Om det er kemoen eller bare mig selv der har nedbrudt det ved vi ikke helt, men godt den er på vej ned.

 

 

Madlede har jeg også bøvlet med. Intet smagte mig....jo en lille dessert.....Med det resultat at jeg tabte mig 6-7 kg. og det er ikke så godt når man skal have noget at stå imod med når man får kemobehandling.

Der var kun en vej. Jeg skulle "fedes" op.

Min kæreste er gudskelov god til at lave en god champignonsovs med fløde 38 %.

Lidt underligt at skulle spise så fed mad da jeg de sidste 7-8 år har spist sundt uden for mange kalorier i maden.

Denne sovs med ris smagte faktisk godt. Så nu er vægten stille og roligt på vej op igen.

 

 

 

Som ikke det skulle være nok med at bøvle med madlede.

Nej...nej....Søvnløshed skal da også lige ind over.

Falder typisk i søvn ca. kl. 22.30 og sover til 1.30. (få gange 2.30)

Så vågner jeg og kan ikke falde i søvn igen.

Så kan jeg jo ligge og kigge ud af vinduet og vente på at mine venner, mågerne begynder at larme ved 4 tiden.

Spiser lidt morgenmad ved 6 tiden.

Er jeg så heldig falder jeg i søvn en lille times tid.

P.T "leger" jeg lidt med canabisdråber for at se om det kan give mig en bedre søvnrytme. Har kun prøvet det 5-6 dage, så vi må se hvad det bringer.